Miljø | Kolding Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Kolding Radikale Venstre

Miljø

Vi vil give vores børn en grøn fremtid. Vi ønsker et grønt Danmark, hvor virksomhederne producerer og husholdningerne forbruger grønt. Vi ønsker et samfund, der er blandt ver-dens førende i grønne løsninger, som formår at gøre sine grønne styrkepositioner til intertationale eksportsucceser på verdensmarkedet. Og som samtidig værner om vores natur – og anerkender, at den har værdi for os i hverdagen og er en del af vores identitet.
Et grønnere Danmark – til lands, til vands og i luften 
Vi vil skabe et grønnere Danmark. Vores mål er, at op mod 1/3 af Danmark bliver til natur. Naturen er vores fælles livsgrundlag – det skal vi værne om og udvikle. Det indebærer i første omgang at få ryddet op efter regeringens landbrugspakke, der medfører kvælstofforurening, og som skader både klima og miljø. Vi har foreslået en grøn genopretnings-pakke. Samtidig ønsker vi at skabe mere og bedre sammenhængende natur i Danmark. Derfor sikrede vi med Naturfonden, at der bliver investeret op mod 1 mia. kr. i vores natur. Og med Naturplan Danmark sikrede vi danskerne mere natur, der hænger bedre sammen. 
 
Danmark er omgivet af hav, og vi er allerede blandt verdens bedste til at udnytte vandets ressourcer og sikre rent vand til kommende generationer. Det skal vi værne om. Vi vil ikke give landbruget lov til at sprøjte mere i drikkevandszoner. Vi ønsker i stedet at udvikle nye vandteknologier, der sikrer rent vand – også til resten af verden. Og så vil vi passe på vores kystzoner med kystsikring. Samtidig vil vi bekæmpe tiltag, der gør det muligt at bebygge naturskønne kystområder.
 
Radikale Venstre ønsker også at nedbringe luftforureningen i Danmark. Vi iværksatte bl.a. en ren-luft-pakke i vores seneste regeringstid, der skal nedbringe luftforureningen i Danmark ved at sætte ind over for skibstrafik, tunge køretøjer i byerne samt brændeovne. Men det er helt afgørende er, at vi får omstillet vores samfund til vedvarende energi, så vi slipper for sundhedsskadelig forurening fra afbrænding af fossile brændsler. Derfor kæmper vi for at gøre Danmark fri af kul og olie.
 
En hverdag fri for kemi og hormonforstyrrende stoffer
Radikale Venstre ønsker, at danskerne skal være trygge ved den mad, de putter i munden, og den creme de smører på huden. Derfor kæmper vi for en hverdag fri for skadelig kemi og hormonforstyrrende stoffer. Vi har blandt andet været med til at afsætte penge til et nyt, internationalt videnscenter for hormonforstyrrende stoffer. Med centret kan vi sikre mere forskning i, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker os – både hver for sig og i kombination. Det giver os argumenter, der virker, når vi i EU kæmper for forbud mod de skadelige stoffer.
 
Et Danmark uden affald
Vi kommer til at mangle råstoffer i fremtiden. Vi bliver flere og flere på en klode, som allerede nu har svært ved at bære os. Det er ikke en holdbar udvikling. I fremtiden skal vi producere og forbruge grønnere. Derfor vil vi skabe et Danmark uden affald, hvor vi genanvender vores affald frem for at brænde det af. Vi har med to ressourcestrategier bl.a. sikret, at vi i 2022 genanvender 50 pct. af vores husholdningsaffald, samt at vi arbejder målrettet med affaldsforebyggelse. Vi skal videre af dette spor, så vi sammen kan skabe et Danmark uden affald.